Eriksen faldt om – landskamp afblæst

Søndag aften spillede Danmarks fodboldherrelandshold venskabslandskamp mod Ukraine i Odense, da Christian Eriksen pludselig faldt om på banen.

Episoden fandt sted ca. 63 minutter inde i kampen.

I første omgang blev kampen stoppet, mens Christian Eriksen modtog hjælp. Men efterfølgende blev kampen blæst af.

Christian Eriksen kom til sig selv og på benene.

DBU har udsendt en udtalelse fra læge Morten Boesen:

“Christian har det godt og gik selv fra banen. Som jeg ser det støder pacemakeren, som den skal. Han var kortvarigt væk, men meget hurtigt ved bevidsthed, og vi var hurtigt i kontakt med ham. Nu skal han undersøges yderligere på hospitalet for at finde ud af, hvad der forårsagede hændelsen. Vi er løbende i kontakt med ham og lægerne på sygehuset. Men Christian har det godt, og han bad mig hilse alle spillerne og sige, at han var okay.”

Fik hjertestop ved EM

Under EM kampen mod Finland i Parken i 2021 faldt Christian Eriksen om med hjertestop og måtte efterfølgende have indopereret en pacemaker.

365Sport.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *