Tangproduktion i havvindmølleparker kan blive en ny dansk fødevareindustri. Efter 15 års forskning og udvikling vurderer forskere, at teknologien nu er klar til dyrkning i stor skala. Udfordringen er i højere grad at skabe et marked for produkterne.
Gennem en årrække har forskere og virksomheder arbejdet med dyrkning af sukkertang i danske farvande. Forsøg har vist, at tangen trives under danske forhold, kan dyrkes effektivt i stor skala og samtidig optager næringsstoffer fra havet under væksten.
Ifølge forskerne kan de danske havvindmølleparker blive næste skridt i udviklingen.
-“Vi har teknologien klar. Vi er klar til at dyrke i stor skala. Det, vi mangler nu, er medspillere, som kan aftage og anvende de produkter, vi kan producere,” siger Annette Bruhn, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Havområder kan bruges til både energi og fødevarer
Danmark er i gang med en omfattende udbygning af havvind, og frem mod 2030 forventes store nye havområder at blive reserveret til produktion af vedvarende energi.
Forskerne peger på, at de samme områder også kan bruges til produktion af fødevarer ved at dyrke tang mellem vindmøllernes fundamenter.
-“Vi tager ikke nye områder i brug. Vi bruger områder, som allerede er udlagt til noget andet. Samtidig kan vi dele infrastruktur, servicefartøjer og en række driftsopgaver,” siger Annette Bruhn.
Konceptet kaldes multi-use og bygger på, at flere aktiviteter deler både plads og ressourcer på havet. Målet er både at reducere arealkonflikter og udnytte eksisterende infrastruktur mere effektivt.
Forsøg viser desuden, at dyrkningsforholdene ude på havet kan være særligt gunstige.
-“Vi får høje udbytter, høj kvalitet og højere fjernelse af kvælstof, end vi havde regnet med. Nordsøen ser ud til at være ét af de mest lovende dyrkningsmiljøer, vi har arbejdet med,” siger Annette Bruhn.
Kan dyrkes uden landbrugsjord
Interessen for tang skyldes også, at afgrøden ikke kræver landbrugsjord, kunstgødning eller kunstvanding. Tangen vokser ved hjælp af sollys og de næringsstoffer, som allerede findes i havmiljøet.
Når tangen høstes, kan biomassen blandt andet anvendes til fødevarer, ingredienser som geleringsmidler, stabilisatorer og antioxidanter samt til foder og biomaterialer som plast, tekstiler og isolering.
Forsøg i Danmark har samtidig dokumenteret, at dyrkning af sukkertang kan fjerne både kvælstof og fosfor fra havet. Forskerne understreger dog, at tangdyrkning ikke kan løse problemerne med næringsstofudledninger alene, men kan fungere som et supplement til andre indsatser.
Næste skridt er at skabe efterspørgsel
Beregninger viser ifølge forskerne, at selv en begrænset udnyttelse af arealerne mellem havvindmøller kan skabe en betydelig produktion af tang og andre marine råvarer. Potentialet vurderes at være stort nok til at understøtte nye værdikæder inden for fødevarer, foder og bioraffinering.
For at realisere potentialet er der imidlertid behov for, at flere aktører engagerer sig i udviklingen.
-“Vi skal have fødevareproducenter og dagligvarebutikkerne på banen. Vi skal have måltidskassefirmaerne, kantinerne og skolekøkkenerne med. Det er dem, der er med til at forme danskernes madvaner,” siger Annette Bruhn.
Hun sammenligner udviklingen med den stigende anvendelse af bælgfrugter i danske køkkener.
-“For fem-ti år siden var bælgfrugter langt mindre synlige i de fleste kantiner. I dag er de blevet en naturlig del af mange måltider. Den samme udvikling ønsker vi at se for tang.”
Fokus flytter fra teknologi til implementering
Ifølge forskerne er tangdyrkning i havvindmølleparker fortsat et relativt nyt område, og arbejdet med at forbedre dyrkningsmetoder, dokumentere miljøeffekter og udvikle nye produkter fortsætter.
Men hvor spørgsmålet tidligere var, om teknologien fungerede, handler fokus nu om, hvordan den kan blive en del af det eksisterende fødevaresystem.
-“Vi ved, at vi kan dyrke tang. Vi ved, at vi kan producere store mængder biomasse af høj kvalitet. Nu handler det om at få bygget bro mellem produktionen, fødevareindustrien og forbrugerne,” siger Annette Bruhn.
Mads Hecter Kerteminde Seafarm
