Dømt for overgrebsmateriale med børn – nu skifter han navn

Den tidligere danske minister Henrik Sass Larsen, har skiftet navn.

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Ifølge mediet har den tidligere top-socialdemokrat og minister skiftet navn fra Henrik Martin Sass Larsen til Henrik Larsen.

Henrik Larsen, som han nu hedder, blev, ifølge mediet 365nyheder, sidste år idømt fire måneders fængsel for besiddelse af ulovligt overgrebsmateriale i form af flere end 8.000 billeder og videoer med seksuelle overgreb mod børn.

I forbindelse med sagen mod ham hævede han, at han havde udført en privat efterforskning for at finde frem til materiale med overgreb mod ham selv som barn. Den forklaring blev dog afvist af retten.