Genfundne Megalodon-hvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj

Et sæt gigantiske ryghvirvler fra den uddøde Megalodon-haj, som i mere end 40 år blev betragtet som forsvundet, har givet forskere ny viden om verdens største kendte haj.

Resultaterne er offentliggjort i det internationale tidsskrift Palaeontologia Electronica.

Hvirvlerne blev fundet ved en udgravning i Gram Lergrav i 1978 og stammer fra en cirka 10,8 millioner år gammel Megalodon (Otodus megalodon). Efter at være blevet omtalt i begyndelsen af 1980’erne blev fossilerne beskadiget under en flytning og anset for at være tabt. For få år siden blev de imidlertid genfundet i tre trækasser på Statens Naturhistoriske Museum.

Herefter blev hvirvlerne scannet med Aarhus Universitets mikro-CT-scanner, som er blandt de få i Danmark, der kan undersøge store genstande i meget høj opløsning.

Bag forskningen står et internationalt hold med deltagelse af Museum Sønderjylland, Aarhus Universitet samt forskere fra USA og Australien.

Ifølge forskerne er fundet usædvanligt, fordi fossile hajhvirvler er meget sjældne.

– Hajer taber tænder løbende, og Megalodon har sandsynligvis haft mellem 20.000 og 40.000 tænder gennem livet, fortæller Mette Elstrup, leder af Museum Sønderjyllands naturhistoriske afdeling og medforfatter til studiet.

Hun peger på, at hajers skeletter består af brusk, som normalt nedbrydes hurtigt, hvilket gør bevarede ryghvirvler til en sjældenhed.

– Der findes kun en håndfuld Megalodon-hvirvler på verdensplan. Derfor er det fantastisk, at vi nu har kunnet scanne den største hvirvel, der nogensinde er fundet, og undersøge hvad den kan fortælle os, siger Mette Elstrup.

Analyserne viser, at hajen blev mindst 64 år gammel, og forskerne vurderer, at den teoretisk kan have haft en maksimal levealder på op til 96 år.

Scanningsarbejdet bød på tekniske udfordringer.

– Fossilerne er store, tætte og omgivet af hårdt ler. Det krævede kraftige røntgenstråler at trænge igennem materialet. Undervejs brændte vi både et kabel og dele af røntgenudstyret af, men vi fik rigtig gode billeder, fortæller Henrik Lauridsen, lektor ved Aarhus Universitet.

De detaljerede scanninger gjorde det muligt at studere vækstlinjer i hvirvlerne, som kan sammenlignes med årringe i træer. Det har givet forskerne et mere præcist grundlag for at beregne hajens størrelse.

Studiet bekræfter, at Megalodon kunne blive op til 24,3 meter lang og veje omkring 94 tons.

– Selvom vores vækstmodel antyder, at Megalodon teoretisk set kunne have været lidt større, er længden på 24,3 meter i øjeblikket den største videnskabeligt underbyggede størrelse, siger professor Kenshu Shimada fra DePaul University i Chicago, som er hovedforfatter på studiet.

Forskerne gjorde også en anden bemærkelsesværdig opdagelse. I sedimentet omkring hvirvlerne fandt de rester af gæller og skæl fra en brugde. Ifølge forskerne er det første gang, fossilt maveindhold kan knyttes direkte til Megalodon og dermed give direkte bevis for, hvad den spiste.

Fundet fra Gram Lergrav er desuden det Megalodon-fund i verden, som ligger tættest på en af Jordens poler. Det understøtter teorien om, at kæmpehajen også levede i køligere havområder.

Hvirvlerne kan opleves på Museum Sønderjylland ved Gram Lergrav, hvor besøgende også har mulighed for selv at lede efter fossiler i lergraven.