Den danske regering vil undersøge, om de danske regler om blandt andet sabotage og påvirkningsvirksomhed skal moderniseres i lyset af det aktuelle trusselsbillede.
Justitsminister Nicolai Wammen har derfor bedt Straffelovrådet gennemgå reglerne og blandt andet undersøge muligheden for at gøre sabotage til en selvstændig forbrydelse mod statens sikkerhed.
Straffelovrådet skal samtidig se på reglerne for påvirkningsvirksomhed og andre handlinger, der kan indgå i såkaldt hybrid krigsførelse.
Ifølge Justitsministeriet udgår der en markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark. Ministeriet vurderer samtidig, at de eksisterende regler giver en række udfordringer i håndteringen af det nuværende trusselsbillede.
Det gælder blandt andet moderne påvirkningsaktiviteter, hvor forbindelsen mellem de involverede aktører og fremmede stater kan være sløret. Den teknologiske udvikling har desuden skabt nye muligheder for eksempelvis at sprede desinformation.
»Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Den nye virkelighed, hvor trusselsbilledet er komplekst, stiller nye krav til, hvordan vi bedst passer på danskerne i mødet med truslen fra bl.a. påvirkningsaktiviteter og sabotage fra fremmede magter, der vil os ondt,« siger justitsminister Nicolai Wammen.
Han ønsker derfor en vurdering af, hvordan lovgivningen kan tilpasses udviklingen.
»Derfor skal vi sikre, at vores regler følger med udviklingen, så vi har et stærkt og tidssvarende værn om statens sikkerhed og Danmarks vitale interesser. Derfor har jeg bedt Straffelovrådet om at se på, hvordan vi kan styrke og modernisere reglerne, så dem, der ønsker at skade Danmark, kan stilles til ansvar for deres handlinger. Det skal selvfølgelig ske på en måde, hvor vi samtidig sikrer en betryggende proces for den tiltalte,« siger han.
Særlige regler for klassificerede oplysninger
Straffelovrådet får også til opgave at komme med et forslag til en særlig ramme for straffesager, hvor klassificerede oplysninger indgår.
Baggrunden er ifølge ministeriet, at klassificerede oplysninger i stigende omfang bliver en del af efterforskningen og retsforfølgningen i sager om blandt andet terrorisme, spionage og sabotage.
De nye rammer skal både gøre det muligt at retsforfølge alvorlige strafbare forhold effektivt og sikre, at klassificerede oplysninger bliver beskyttet under betryggende og forudsigelige forhold.
Straffelovrådet skal i sit arbejde inddrage relevante regler og erfaringer fra lande, der er sammenlignelige med Danmark.
Det er planen, at rådet så vidt muligt skal have afsluttet arbejdet inden sommerferien 2027.
